New Orleans kulturfestivalen Fringe Jazz Fest indtager under Copenhagen Jazz Festival 6.-14. juli 2018 Pumpehusets Byhave og indendørs scener. Med mere end 20 koncerter med danske og udenlandske topnavne, artist talks, jazzbanko, workshops, nattefester, soul-food og streetparade, er der lagt op til musikalske festivalfyrværkeri for øregange og dansegulv.
Fringe Jazz Fest rammer bredt rent musikalsk med alt fra traditional jazz, funk, brass band og afrobeat til elektroniske bounce-beats og grime. Mød alt fra danske legender som Daimi og Wonderbrazz, over det kvindelige afrobeat band Kokoroko fra London, til fremadstormende elektroniske kunstnere fra New Orleans. Et i forvejen super kompetent program fuldendes af nogle af New Orleans’ allerstørste unge stjerner som souldronningen Tricia Boutté, den stærkt karismatiske powerkvinde Meschiya Lake og saxofonisten James Martin.
Se det fulde program på www.fringejazzfest.dk