Brass For børn
Hvordan lyder kendte danske børnesange tilsat New Orleans brass band? Det københavnske all star orkester Tuesday Night Brass Band giver svaret med albummet “Brass For Børn”. Det er musik for hele familien til både sjælen og dansegulvet, og et helt unikt take på håndspillet børnemusik anno 2023. De 14 tracks efterlader ingen tvivl om bandets kærlighed til brass band musik fra New Orleans, OG ikke mindst til den fantastiske, danske børnemusiktradition. Mød bl.a. Pippi Langstrømpe,
“Brass For Børn” har besøg af yderst prominente gæstesolister, når Daimi giver en inderligt hjerteskærende version af ”Solen Er Så Rød Mor”, og ingen ringere en Fredes far, Niels Jørgen Steen, spiller oldschool bebop swing klaversolo på “Fredes Sang”.
Tuesday Night Brass Band spiller sin helt egen musikalske gumbo af jazz, soul, reggae og blues tilsat humor, fantasi og stor spilleglæde. Dette album er ingen undtagelse. Musikken er inspireret af navne som Dr. John, Rebirth Brass Band og James Brown, og er dybt forankret i rødderne fra New Orleans – og peger samtidig fremad, og fornyer og tilføjer sit helt eget udtryk.
Tuesday Night Brass Band består af nogle af landets bedste musikere indenfor jazz og relaterede genrer; bl.a. fra DR Bigband, SP-Just-Frost, Jazz Five, Wonderbrazz og Brassflavour. Bandet har eksisteret i 10 år og spillet adskille koncerter landet over på spillesteder og festivaler, bl.a som fast husorkester på Mojo Blues Bar i København – ofte gæstet af de bedste danske solister, samt stjerner fra New Orleans.
Line-up
Bjarke Nikolajsen (tp), Johan Bylling Lang (s), Ola Åkerman (tb),
Henrik Silver (sou), Søren Frost (bd), Esben Duus (sn)